For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

Indlæser

  • BustureOplev Nordtyskland og Autostadt

  • BustureOplev Nordtyskland og Autostadt

  • BustureOplev Nordtyskland og Autostadt

  • BustureOplev Nordtyskland og Autostadt

Busture

Oplev Nordtyskland og Autostadt



3 dages rundtur med bus

Oplev Nordtyskland på denne 3 dages rundtur, hvor vi blandt andet kommer til at opleve Autostadt i Wolfsburg, som er den ultimative oplevelse for bilentusiaster. Glæd dig til et ophold i den hyggelige by Königslutter am Elm med 2 overnatninger på Hotelpark Köningshof med halvpension.

Dato Se datoer og opsamlingssteder under ”Beskrivelse”.

Pris
Delt dobbeltværelse: Abonnent 2.195 kr. + 15 kr. gebyr // Ikke-abonnent: 2.395 kr. + 15 kr. gebyr.
Enkeltværelse: Abonnent 2.595 kr. + 15 kr. gebyr // Ikke-abonnent: 2.795 kr. + 15 kr. gebyr.

Prisen er pr. person og inkluderer: Bustur i 3 dage, buskaffe og rundstykke, 2 nætter på Hotelpark Königshof med halvpension (inkl. 2x morgenmad og 2x aftensmad), entré til og rundvisning på Autostadt Museum, besøg på skibshæve-værket Scharnebeck, chauffør som rejseleder.

Bemærk Husk at medbringe pas.

Pris Fra 2.195 kr.
Gebyr + 15 kr.

Beskrivelse

Nordtyskland og Autostadt


Nu har du muligheden for at få 3 spændende dage i Nordtyskland. Turens højdepunkt bliver et besøg på Autostadt, som er Volkswagens oplevelsescenter ved fabrikken i Wolfsburg. Her kan bilentusiasterne – og andre bilinteresserede – suge til sig af spændende oplevelser og attraktioner. Glæd dig også til at opleve smukke tyske byer, når vi bl.a. lægger turen forbi Braunschweig med en borg, domkirke og bindingsværkshuse. Du får også tid på egen hånd til at gå på opdagelse i vores værtsby, Köningslutter am Elm, som ligger i hjertet af Niedersachsen.


 


Program


Dag 1


Efter endt opsamling går turen sydover. Vi holder passende pauser undervejs, inden vi over middag ankommer til Braunschweig, som er den største by i det sydøstlige Niedersachsen Nord for Harzen. Vi gør ophold i byens centrum i et par timer, hvor man kan nyde udsynet til de gamle bindingsværkshuse, borgen Dankwarderode og domkirken St. Blasii. Herefter kører vi ud til vores hotel, der ligger i Köningslutter am Elm, hvor vi bliver indkvarteret, og efterfølgende spiser vi aftensmad.


 


Dag 2


Efter morgenmad kører vi til Wolfsburg, hvor vi skal besøge Autostadt Museum. Autostadt er Volkswagens oplevelsescenter placeret ved fabrikken i Wolfsburg. Museet indeholder pavilloner til de vigtigste bilmærker i Volkswagen-gruppen og et kundecenter, hvor kunderne kan hente nye biler og tage en tur gennem den enorme fabrik.  Når vi ankommer, starter vi med en guidet rundtur på 1 time med en engelsktalende guide. Der bliver naturligvis også tid på egen hånd til at se nærmere på det imponerende museum. Museet består af en hel del mindre attraktioner, der repræsenterer alle koncernens mærker på nær Bentley.  Skoda, Audi, Seat, Lamborghini og VW har hver deres pavillon, hvor mærkets identitet præsenteres på forskellig vis, nogle mere underholdende end andre. Hertil kommer et egentligt bilmuseum, ZeitHaus, med godt 80 udstillede biler, som er den mest interessante attraktion. På Autostadt er der et stort udvalg af restauranter, så alle har mulighed for at finde et godt frokoststed. Hen på eftermiddagen kører vi tilbage til vores værtsby Köningslutter, hvor tiden er til fri disposition. Der er middag på hotellet om aftenen.


 


Dag 3


Når vi har spist morgenmad, pakker vi bussen og kører derefter op til skibshæveværket Scharnebeck. Skibshæveværket, eller slusen, ved Lüneburg-Scharnebeck er den nordligste og største sluse på Elbens sidekanal. Den blev indviet i 1974 og kan løfte tons tunge fragtskibe op i 38 m højde. Efter et interessant besøg sætter vi kursen mod Danmark, og undervejs bliver der holdt passende pauser.


 


Opsamlingssteder


Dato:


25.03.2020 - 27.03.2020


Afrejse


Viborg, busholdeplads på eksercerpladsen bag Tinghallen: 06:00


Vejle Borgvold ved Busstation/Banegården: 07:30


Kolding, Nordkajen overfor godset: 08:10


Hammelev, afk. 68 Samkørselsplads, Lysbjergvej 6: 08:40


Rødekro, afk. 70 v/Circle K Egevej: 09:00


 


Hjemkomst


Rødekro, afk. 70 v/Circle K Egevej: 16:00


Hammelev, afk. 68 Samkørselsplads, Lysbjergvej 6: 16:20


Kolding, Nordkajen overfor godset: 16:50


Vejle Borgvold ved Busstation/Banegården: 17:30


Viborg, busholdeplads på eksercerpladsen bag Tinghallen: 19:00


 


31.03.2020 - 02.04.2020


Afrejse


Randers, Jernbanegade (p-plads overfor Rema 1000): 05:45


Musikhuset Aarhus: 06:30


Skanderborg Banegård: 07:00


Horsens, buslomme på Løvenørnsgade (v. banegården): 07:30


Fredericia Banegård, Jernbanegade: 08:15


 


Hjemkomst


Fredericia Banegård, Jernbanegade: 17:00


Horsens, buslomme på Løvenørnsgade (v. banegården): 17:45


Skanderborg Banegård: 17:15


Musikhuset Aarhus: 17:45


Randers, Jernbanegade (p-plads overfor Rema 1000): 18:30


 


Bemærk


De graa busser er teknisk arrangør.


De graa busser A/S med CVR-nr. 35030395 og reg. nr. 2443 i Rejsegarantifonden er rejseudbyder.


Alle oplyste tidspunkter er vejledende. 


Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting.


Minimum deltagere er 35.


Medbring din tilsendte billet i udprintet form.


Husk at medbringe pas.