For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

Indlæser

  • Kultur-rejserVidunderlige Amalfikysten

  • Kultur-rejserVidunderlige Amalfikysten

  • Kultur-rejserVidunderlige Amalfikysten

  • Kultur-rejserVidunderlige Amalfikysten

Kultur-rejser

Vidunderlige Amalfikysten



inkl. fly, overnatning, udflugter, m.m.

Tag med på en fantastisk tur til Italiens billedskønne perle: Amalfikysten. De storslåede og maleriske omgivelser tiltrækker rejsende fra nær og fjern – og det er meget forståeligt. Her pryder de stejle klippesider, den romantiske arkitektur og det azurblå hav landskabet. Glæd dig til at opleve Italiens smukkeste kyststrækning.

Dato 03.09.20 – 08.09.20. Afrejse fra Billund Lufthavn.

Pris Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse og er inklusive flyrejse inkl. skatter og afgifter, overnatning på Hotel La Ripetta, 5x morgenmad og 5x aftensmad, al transport og udflugter jf. program, byvandring i Sorrento, køretur langs den charmerende Amalfikyst, heldagsudflugt til Amalfi & Ravello, obligatorisk byskat på hotellerne samt dansk rejseleder.

Tillæg for enkeltværelse: 1.095 kr.

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du skal efter køb bekræfte reservationen. Reservation skal ske til Risskov Rejser A/S på tlf. 70 22 66 00 eller verden@risskov.com senest 48 timer efter køb af værdibevis. Husk at oplyse, at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas.

03.09.20 - 08.09.20
Pris Fra 6.995 kr.
Gebyr + 0 Kr.

xxx

xxxx

xxxx

Beskrivelse

Oplev den forførende, romantiske og maleriske Amalfikyst


Oplev en af de mest populære destinationer i Italien på denne rejse til Sorrentohalvøen og Amalfikysten. Er der ét område i Italien, der er indbegrebet af skønhed, så er det Amalfikysten! På rejsen oplever I, hvordan den sydlige del af landet er charmerende og smilende, men også fuld af kontraster i natur og landskaber. De charmerende landsbyer hænger bogstaveligt talt på stejle klippesider, og kysten byder på eventyrlige udsigter over det azurblå hav. Amalfikysten anses for at være en af verdens smukkeste kyststrækninger, og her nyder I den tidligere søfartsrepublik og charmerende by Amalfi. Lidt længere oppe i bjergene finder man Ravello, som er smukt placeret med udsigt over Amalfikysten og Middelhavet, hvilket man blandt andet kan nyde fra de uendelige terrasser i de berømte villaer Villa Rufolo og Villa Cimbrone. Rejsen byder også på en byvandring i den lille charmerende kystby Sorrento, som har masser at byde på med sin tusinde år lange historie, sine mange citronplantager og sine malerisk smukke udsigter over Napolibugten. På rejsen er der også mulighed for at komme på en udflugt til den smukke, eksklusive og mytologiske ø Capri. Glæd dig derfor til nogle spændende og oplevelsesrige dage ved den italienske kyst!


 


Program


Dag 1 


Ankomst til Rom og videre til Sorrento. Vi ankommer til Rom sent om eftermiddagen og kører direkte til Sorrento-halvøen, hvor vi tjekker ind på Hotel La Ripetta og nyder en dejlig aftensmad. Hotellet er beliggende ved Sorrento med en skøn udsigt til stranden og havet – vi har derfor de perfekte rammer for en god rejse!


Inkluderede måltider: Aftensmad.


 


Dag 2 


Byvandring i Sorrentos historiske kvarter. Formiddagen bruger vi på at lære byen at kende. Sorrento har overraskende meget at byde på, og vi bevæger os ud til fods på en interessant byvandring, hvor vi bl.a. kommer forbi de spændende Piazzaer (pladser), Katedralen, den grønne perle med flot udsigt over til Vesuv, det historiske kvarter med en labyrint af små gader og stræder, hvor man nemt kan blive væk. Det kan være svært ikke at lade sig friste af de mange butikker, der byder på alt lige fra elegante tørklæder til lædervarer og håndlavede sandaler og selvfølgelig alt, hvad der har med citron at gøre: Likør, marmelade, chokolade, bolsjer, pasta, duftlys og sæber. Sorrento er kendt for et meget beundringsværdigt træhåndværk, intarsia, som vi kigger nærmere på.


Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.


 


Dag 3 


Fridag – tid til afslapning. I har dagen fri til at slappe af på hotellet eller til at tage en tur på stranden og nyde nogle solrige timer. Vores lokalkendte rejseleder vil desuden være behjælpelig med gode råd og anbefalinger til, hvad I kan lave denne dag. 


Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.


 


Dag 4 


Udflugt til Amalfi og Ravello med spændende byrundture. Denne dag koncentrerer sig om de skønneste steder på den sydlige del af Sorrento-halvøen. Amalfikysten er efter manges mening verdens smukkeste kyststrækning med de dramatiske klipper, der rejser sig stejlt fra havet, og maleriske byer, der bogstavelig talt hænger på klipperne, og er af samme grund blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. På turen til Amalfi får vi et kig ned til Positano med den betagende beliggenhed. Byen Amalfi er en af perlerne på kysten, og den var i middelalderen en af de fire betydningsfulde italienske søfartsrepublikker og dermed en stormagt i Middelhavet. Hvis vejret tillader det, så skal vi på en sejltur og nyde det flotte syn over byen fra søsiden. I byens snævre, labyrintiske gader fornemmer vi den arabiske stemning, og ser, hvordan fremmede folkeslag har sat sit præg på arkitekturen – det er tankevækkende, at Amalfi i sin storhedstid havde omkring 70.000 indbyggere. På byturen i Amalfi bliver der sikkert mulighed for at smage en af områdets specialiteter – citronlikøren, der ofte nydes som aperitif. De specielt saftige citroner, der anvendes, dyrkes i området og bliver naturligvis håndplukket.


Efter oplevelserne i Amalfi kører vi op gennem bjergene til Ravello med den ubeskrivelige udsigt over Amalfikysten. Kunstnerparret Marie og P.S. Krøyer opholdt sig i en periode dels i Amalfi og dels i Ravello, og P.S. Krøyer fik mod på at male havet på den måde, som vi kender det fra hans Skagensbilleder. Et utal af berømtheder, filmstjerner og kunstnere er i tidens løb blevet betaget af skønheden og har slået sig ned i Ravello. Det var her Richard Wagner skrev operaen “Parsifall”, og D.H. Lawrence skrev “Lady Chatterly’s elsker”. Udsigterne fra villaerne i Ravello er ubeskrivelige, da hele Salerno-bugten fylder synsfeltet. I klart vejr kan man se til de græske templer i Paestum og de to ubestridt smukkeste steder at nyde den mageløse udsigt er fra Villa Cimbrone og Villa Rufolo.


Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.


 


Dag 5


Mulighed for udflugt til Capri eller nyd dagen på egen hånd. Allerede i romertiden tiltrak øen Capri “turister”, og både kejser Augustus og kejser Tiberius har sat deres fingeraftryk på øen og styrede i perioder det mægtige Romerrige fra den lille ø. I 1800-tallet blev øen genopdaget, og eventyrdigteren H.C. Andersen var en af de mange kunstnere, der blev betaget af omgivelserne med de stejle klipper, grotter og det azurblå hav, der rammer den fredfyldte ø. I løbet af dagen oplever I øens to eneste byer – Capri og Anacapri. Fra Piazza Vittoria i Anacapri er der mulighed for at tage med svævebanen op i 589 m højde til Monte Salero, hvor I kan nyde den betagende udsigt. Turen går også til den svenske læge og forfatter Axel Munthes villa med den smukke park og de mange kunstskatte. Det har i øvrigt vist sig, at villaen er bygget på resterne af en af de villaer, som Kejser Tiberius byggede på øen. Hvis vejret er til det, er der også mulighed for at komme på en sejltur og se den charmerende ø fra søsiden. Udflugten til Capri er ikke inkluderet, men kan bestilles sammen med rejsen. Resten af dagen er til fri disposition. Aftensmad på hotellet.


Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.


 


Dag 6 


Afrejse fra Napoli efter morgenmad på hotellet. Vi sætter kursen mod lufthavnen i Napoli, hvor flyet mod Danmark venter.


Inkluderede måltider: Morgenmad.


 


Mulige tilkøb



  • Enkeltværelsestillæg: 1.095 kr.

  • Fast plads i bussen: 120 kr.

  • Udflugt til Capri: 695 kr.


 


Hotel Hotel La Ripetta***


Hotellet er beliggende med udsigt ud over havet og tæt på stranden. På hotellet er der en tagterrasse med udendørs spabade, et indendørs spaområde, en døgnåben reception, en bar samt en restaurant, der specialiserer sig i retter fra Campania-regionen. Værelserne er indrettet med fladskærms-tv, aircondition, gratis Wi-Fi og privat badeværelse med hårtørrer.


 


Flytider og flyinformationer


03. september – 08. september 2020 


Afrejse: Billund kl. 14.15 – Rom CIA kl. 16.40


Hjemrejse: Napoli kl. 15.00 – Billund kl. 17.40


 


Alle flytider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer. Check ind 2 timer før afrejse. 


 


Særlige betingelser


Værdibeviset udløber d. 30.07.20.


Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på avisfordele@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og modtager klubberne først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.

Bemærkninger

Risskov Rejser A/S er teknisk arrangør. Jysk Fynske Mediers Fordelsklubber er alene formidler af dette tilbud. Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Værdibeviset udløber d. 30.07.20. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting. Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere købet.